Online Kurser, sådan!

Sælg med Hjertet

Online kurset “Sælg med Hjertet hjælper dig til at elske at sælge

Jeg sidder her i vores hus i Thailand og har lige lagt endnu et online kursus op, her på min hjemmeside RasmusLindgren.dk. Denne gang handler det om at lære at sælge med hjertet, altså at komme til at elske at sælge.

Jeg ved at mange døjer med dette problem og mange har begrænsende overbevisninger med i bagagen omkring det at sælge, eller føler, at man overskrider andres grænser ved at skulle sælge sine egne produkter, services eller promovere sig selv.

Derfor også glad for at jeg netop har lavet dette online kursus, som helt sikkert kan hjælpe især selvstændige med at have det godt med deres rolle som sælger.

Og det er virkelig en af de ting jeg elsker ved online kurser. Udover at jeg kan lave disse kurser når og hvor det passer mig, fx. her i Thailand, så kan modtageren, mine kunder, også tilgå disse kurser når det passer ind i deres liv. Så det en måde for mig at kunne hjælpe flere mennesker end hvis jeg bare arbejdede med dem en til en.

Hvad er online kurser?

Men hvad er et online kursus egentligt.

Et online kursus er simpelthen et kursus du tilgår via internettet. Det vil sige at du kan se kurset bare ved hjælp af en simpel browser.

Der er ikke nogen fast definition men det online kursus består typisk af forskellige typer af medier såsom video, lyd og tekst.

Jeg bruger oftest video, samt dokumenter, tjeklister og øvelser man kan downloade i PDF format.

For mere end 10 år siden arbejdede jeg i en lille e-learning virksomhed og dengang var internettet ikke hvad det er i dag. Det var derfor bøvlet at skulle leverer fedt indhold til vores kunder. I starten brugte vi typisk CD-ROM’er da vores videoer – selv i lav opløsning – ikke kunne leveres tilfredsstillende via internettet.

I dag har alle heldigvis hurtige forbindelser og det er let at optage og leverer video i høj opløsning direkte til dine kursister. Der er også kommet rigtig mange værktøjer til at understøtte processen med at lave online kurser, så hvor man før skulle bruge en designer, en programmør og en video mand for at lave det vi lavede e-learning virksomheden, så kan du idag sidde og lave online kurser hjemme fra soveværelset.

I denne artikel vil jeg give dig nogle værktøjer som du kan bruge til at lave dine online kurser. Jeg bruger dem selv, når jeg selv udvikler og markedsfører mine online kurser.

Der findes ikke én rigtig måde at lave online kurser på så husk at dette er bare en måde at gøre det på, om end at det er den løsning jeg selv er endt op med, efter at have eksperimenteret med rigtig mange løsninger de sidste mange år.

Hvilke udfordringer er der i at lave et online kursus?

Hvis du skal lave et online kursus er der følgende udfordringer som du skal løse

Du skal have lavet noget indhold og lagt det online. Du skal kunne opkræve penge fra dine kunder, og du skal kunne levere dit kursus til når nogen køber det.

Sådan laver du fedt indhold til dit online kursus

Hvis vi kigger på hvordan du rent faktisk laver dit indhold så vil jeg anbefale dig at bruge video.

Der er to typer af video; “screen capturing” og det man kalder “direct to camera”.

Online kurser - keynote

Præsentation lavet i Keynote. En del af kurset Online Kundeflow for Coaches og Behandlere.

Screen capturing er teknikken til at optage det, der sker på din skærm.

Det vil sige at du kan bruge for eksempel Powerpoint eller Keynote, hvis du er på en Mac til at lave præstation, og så optage denne præsentation mens du snakker ind over.

For at optage din skærm anbefaler jeg programmet screen flow til Mac eller Camtasia til pc.

Til at optage lyden på disse præsentationsvideoer, bruger jeg mikrofonen Blue Yeti der koster cirka 100 dollars.

Den fylder lidt på skrivebordet, men lyder helt fantastisk og går direkte i din USB port på computeren.

Online Kurser

Man ser kun overkroppen, så shorts er helt fint i varmen 🙂

Direct to camera er videoer hvor du står foran et videokamera, typisk med en mikrofon som opfanger din stemme. Dette kræver lidt mere af dig som person, da du skal kun kunne stå foran kameraet og leverer dit budskab.

Den gode nyhed er at du i dag allerede nu går rundt med et rigtig godt videokamera i lommen, nemlig din smartphone.

Du kan også bruge almindelig videokamera og i mit tilfælde bruger jeg et Canon DSLR kamera (Canon EOD 700D) til at skyde mine videoer. Når du skyder videoer på denne måde, så husk at få et stativ som du kan stille kameraet eller din smartphone på.

Hemmeligheden ved at lave rigtig gode videoer er ikke så meget kameraet, men handler meget mere om lys og lyd.

Så få en clip on mikrofon (en såkaldt lavalier mikrofon) der går direkte på dit tøj og invester eventuelt i nogen spots til at sætte foran dig når du optager.

Det er vigtigt at du får nogle lamper dagslys pærer, selv bruger jeg følgende såkaldte “softboxes” der ikke giver skarpe skygger.

Du kan også stille dig hen foran nogen store vinduer, så du får solen direkte ind på dig mens du optager

Bemærk dog at en skygge for solen kan ødelægge hele optagelsen, så jeg anbefaler dig at du også får nogle lys.

Hvis du allerede har en smartphone kan du købe lys og mikrofon til under 1500 kroner.

Hvordan sælger du dine online kurser?

Selv bruger jeg systemet Simplero. Det er et system der er utrolig brugervenligt og let at bruge.

Simplero løser mange ting for dig så lad mig kort nævne hvad det indeholder.

Først og fremmest kan man opsætte sine online kurser i det der hedder Spaces. En slags lukkede medlemssider, som ens kunder får adgang til når de har betalt for kurset. Simplero sørger også for betaling, betalingsplaner og rabatter med videre.

Du kan også styrer din kommunikation via deres nyhedsbrevsfunktionalitet, der gør at du kan sende kampagner og opfølgning ud til både dine kunder, men også til dine potentielle kunder.

Alt i alt løser Simplero problemet med at skulle sælge informations produkter rigtig godt, og det kan også bruges til for eksempel at sælge billetter til dine foredrag og events hvis du laver den slags.

Den hurtige måde at tage betalinger for dine online kurser

Selvom Simplero tager i mod selve betalingen, skal du også have noget der binder det sammen med din bankkonto. Det der hedder en “betalingsgateway”.

Jeg har selv været igennem adskillige betalingsgateways og “indløsningsaftaler” og det letteste er helt klart at vælge Stripe.

Du kan oprette dig og være klar til at modtage betalinger på 5 minutter

Når først dine kunder har betalt, sørger Simplero for at levere kurset til dem, helt uden at involvere dig.

Selvom jeg har en baggrund i IT og er forholdsvis dygtig til det tekniske, så foretrækker jeg selv at bruge en platform som Simplero, da den giver mig mulighed for kun at skulle fokusere på indholdet, og ikke skulle bøvle med alt det tekniske.

Som du kan høre er jeg ganske glad for Simplero, så det kan være, at jeg laver en længere anmeldelse af systemet på et tidspunkt.

Lige nu er det rigtig let at komme i gang med at lave online kurser også selvom man ikke har en teknisk baggrund eller er en IT nørd.

Så har du noget viden, der kan hjælpe andre, så vil anbefale dig at du prøver at pakke det ind som et online kursus og sælge det. På den måde kan du hjælpe flere mennesker og samtidig tjene penge online mens du laver andre ting, så som at rejse eller er sammen med familien.

Se også forløbet Lav Fantastiske Online Kurser.

2 replies
  1. Jan Felland
    Jan Felland says:

    Hej Rasmus, Tak for nyttig info og gode links som jeg straks vil forfølge. I øvrigt et fedt koncept du har 🙂 Må man spørge om din hjemmeside baseres sig på en WordPress skabelon, og i givet fald hvilken?
    Hav en sjov dag … /Jan

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *